Indskoling

 

Kulturhistorie

Kontakt: Anne Birgitte Jessen, telefon: 9915 6912 / 6190 6881, email: ajes@museumsalling.dk

BARN I GAMLE DAGE

I Børnemuseet Gadespejlet oplever børnene, hvordan det var at være barn i Skive for mere end 100 år siden. Gennem dialog med museumsformidleren finder de bl.a. ud af, at der var stor forskel på, om man var født ind i en rig købmandsfamilie, eller om man var barn af en fattig syerske. Der er mulighed for at prøve kopier af dragter og lege sig tilbage i tiden.

Fag:                     Historie, dansk, tværfagligt
Varighed:          ca. 1 time

 

FORUNDERLIGE FORTÆLLINGER – OMVISNING I WUNDERKAMMERET

Gå på opdagelse i Wunderkammeret og oplev det samspil, der opstår, når millioner af gamle fossiler placeres ved siden af helt moderne kunst, økser fra stenalderen og kjoler fra dengang bedstemor var ung. Hør historierne bag tingene, og lad elevernes kreativitet udfolde sig gennem b.la. små associationsøvelser.

Fag:                      Billedkunst, historie, dansk, natur og teknik
Varighed:           ca. 1 time

 

HOS KØBMANDEN FØR SELVBETJENING OG NETHANDEL – LEG MED MATEMATIK

I købmandsbutikken i Børnemuseet kan man købe alt, hvad hjertet begærer af fisk, kål, kaffe, potter, pander, hinkesten, nipsenåle og meget mere. Det gamle fine kasseapparat indbyder til handel og til at lege købmand med gammeldags købmandsregning. På den gamle vægt med lodder vejes salt, kaffe og gryn af i de mængder, som kunden ønsker. Vejningen er blandt andet med til, at begreber som gram og kilo bliver håndgribelige og aktivitetsbaserede.

I købmandsbutikken får børnene viden om sammenhænge mellem matematik og enkle hverdagssituationer samt at børnene selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed.

Fag:                  Matematik
Varighed:       ca. 1 1/2 time

 

Kunst

Kontakt: Mette Dyrberg, telefon: 9915 7196/2146 6451, email: mmdy@museumsalling.dk

VI OPLEVER KUNSTEN SAMMEN

Hvad er et museum? Hvad er kunst? Vi byder velkommen og giver en introduktion til det at gå på museum. Vi ser nærmere på udvalgte kunstværker og museets ”Wunderkammer”. Vi studerer farver, former og fortællinger.

Fag:                  Billedkunst, dansk, tværfagligt
Varighed:       ca. 1 time

 

HVAD ER EN SKULPTUR?

Vi ser nærmere på skulpturer i Skive Museums udstillinger og i parken ved museet. Vi snakker om, hvad skulpturen forestiller, og hvad den er lavet af. Vi studerer farver, materialer, lys og skygge mm. Forløb kan skræddersys efter, hvad I arbejder med i klassen.

Fag:                  Billedkunst, dansk, tværfagligt
Varighed:       ca. 1 time