Børnehave

 

kulturhistorie

Kontakt: Anne Birgitte Jessen, telefon: 9915 6912 / 6190 6881, email: ajes@museumsalling.dk

BARN I GAMLE DAGE

I Børnemuseet Gadespejlet oplever børnene, hvordan det var at være barn i Skive for mere end 100 år siden. Gennem dialog med museumsformidleren finder de bl.a. ud af, at der var stor forskel på, om man var født ind i en rig købmandsfamilie, eller om man var barn af en fattig syerske. Der er mulighed for at prøve kopier af dragter og lege sig tilbage i tiden.
Varighed:        ½ – 1 time efter aftale

 

FORUNDERLIGE FORTÆLLINGER – omvisning i Wunderkammeret

Gå på opdagelse i Skive Museums Wunderkammer og oplev det samspil, der opstår, når millioner år gamle fossiler placeres ved siden af helt moderne kunst, økser fra stenalderen og kjoler fra dengang bedstemor var ung. Hør historierne bag tingene, og lad elevernes kreativitet udfolde sig gennem bl.a. små associationsøvelser.
Varighed:       ½ – 1 time efter aftale

 

Kunst

Kontakt: Mette Dyrberg, telefon: 9915 7196/2146 6451, email: mmdy@museumsalling.dk

VI OPLEVER KUNSTEN SAMMEN

Hvad er et museum? Hvad er kunst? Vi byder velkommen til en lille gruppe af børnehavebørn eller børn i indskolingen og giver en introduktion til det at gå på museum. Vi ser nærmere på udvalgte kunstværker og museets ”Wunderkammer”. Vi studerer farver, former og fortællinger.
Varighed:       ½ – 1 time efter aftale