Skive 1840 – 1900 – 1960

Tre vigtige perioder i Skiveegnens historie.

1840 – i dette årti begynder Skive by for alvor at udvikle sig efter flere hundrede års stilstand. De nye tider kommer først og fremmest til udtryk i, at Skive bliver i stand til at gennemføre flere markante byggerier – først Rådhuset (1846), derefter skolen i Østergade (1851) og endelig sygehuset i Søndergade (1854). Og samtidig begynder byen at diskutere havn, selvom der gik mere end 20 år, før det lykkedes at nå målet i 1869. Sidst, men ikke mindst, sprænger Skive sine grænser, der blev fastlagt tilbage i middelalderen: Først anlægges den lille, nu forsvundne Kirkegade, og derefter går det slag i slag med Frederiksgade, Møllegade og Asylgade. Og Skives indbyggertal vokser fra 520 i 1801 til 1.709 i 1860.

1900 – i dette årti bliver Skive for alvor til en moderne industriby. Hvert år grundlægges en adskillige små industrivirksomheder, og Skive får ligefrem to industriområder, et ved Skive Hovedbanegård på Viborgvej, og et ved Ny Skivehus på Odgårdsvej. Samtidig får Skive et hav af nye forretninger, spændende fra den lille købmand på gadehjørnet til store manufakturforretninger i de nyopførte ejendomme langs byens strøggader. Det er i årtierne omkring 1900, at Skive bykerne får sit nuværende udseende. Næsten alle ejendomme langs Skives gamle gader i bymidten moderniseres og bygges om – eller rives ned og erstattes med helt nye bygninger på to-tre etager. Og omkring bymidten opstår der nye kvarterer med store boligejendomme eller små tofamilies huse.

I udstillingen fokuseres på to af de iværksættere, der var med til at skubbe udviklingen i gang. Den ene, Carl Hansen, var gårdejer og begyndte sit virke indenfor andelsmejerierne. Herfra gik han over i politik, blev i 1902 folketingsmand og i 1911 redaktør af Skive Folkeblad. Som sådan spillede han en hovedrolle i, at Skivekredsen blev en radikal højborg, men han var samtidig en ivrig iværksætter, der var med i næsten alle nye initiativer på egnen. Den anden, Per Odgaard, havde også sin baggrund i landbruget. Han startede eget mejeri og teglværk i Tastum, kom ind i den givtige tørvefabrikation og købte i 1901 herregården Ny Skivehus. I den følgende år var han ildsjælen, der startede en række fabrikker ved Ny Skivehus og udstykkede jorden i området til byggegrunde. Han grundlagde og udviklede sin egen bydel.

1960 – i dette årti oplever Skive sin anden industrialisering og udvikler sig til at være egnens centrum for service og uddannelse. Som 60 år tidligere startes der flere nye fabrikker hvert år, og nogle, som Metallic, B&O og Dantherm, vokser til at blive virksomheder med flere hundrede ansatte. De mange nye arbejdspladser trækker folk til byen, og Skive vokser ud over sine grænser og ind i de små sognekommuner, der omgav byen indtil 1970. Kommunesammenlægninger kommer på dagsordenen for at skaffe plads til væksten.

En nøgleperson i denne udvikling er Woldhardt Madsen, der var borgmester i Skive fra 1936 til 1967 – i 31 år! Han spillede en hovedrolle i gennemførelsen af de store bygge- og anlægsprojekter i 1950’erne og 1960’erne, som skulle sætte skub i Skive: Flytningen af jernbanerne og banegårdene i Skive, anlæggelsen af Sdr. Boulevard og af en ny bydel syd for Skive Å. Hertil kommer etableringen af Skive som uddannelsesby med seminarium, gymnasium m.m. og sidst, men ikke mindst, placeringen af Skive Kaserne midt i den radikale Skiveegn.

Disse historier – og flere til – skildres med spændende fotos og genstande fra museets og Skive byhistoriske Arkivs store samlinger.

28. november 2010