Julens sul og søde sager

Skive Museums juleudstilling

Julen giver travlhed i køkkenet. Det gjorde det også for 100 år siden. Her er der gang i komfuret.
Foto udlånt af Den Gamle By.

Koen gumler roligt på en tot halm, mens den kigger ud fra sin bås. Den har givet sit bidrag til julebagningen – en spandfuld lun mælk. Grisen der imod går lidt nervøst omkring. Har de mon brug for mere sul til juledagene? Nervøsiteten er ikke ubegrundet. På væggen overfor kan den se hvilken skæbne, der overgik dens makker for et par dage siden. Og november – slagtemåneden – er endnu ikke helt overstået. Gud ske lov er månen i aftagende, så huske de vel, at man ikke bør slagte. Kødet kunne jo finde på at skrumpe, ligesom månen.

Første søndag i advent åbner Skive Museum juleudstillingen ”Julens sul og søde sager”. Som navnet antyder, er julemaden i fokus. Hvorfor spiser vi det, vi gør i julen, og hvor længe har vi egentlig gjort det?

Før man når ned til dyrene i stalden, går man igennem et kulørt sukkerland. Tør man bevæge sig op på de velvoksne marcipansnitter, finder man ud af, hvor marcipanen stammer fra, og hvor man kunne købe den før i tiden. Ser man honningkagefigurerne efter i sømmene, bliver man også lidt klogere på, hvad de blev brugt til, før de blev julekager.

Går man gennem honningkagehuset, kan man kravle videre op på høloftet og se, om museets nisse er hjemme og tjekke, om vi har husket at stille grøden op til ham – ellers kan alt jo ske. Træder man ind i byen, kan de nysgerrige kigge ind af vinduerne, og se hvordan julebordet er dækket hos borgerskabet, og hvordan kokkepigen slider i køkkenet.

Skive Museum har igen i år arbejdet tæt sammen med Produktionshøjskolen Marienlyst. Elever og lærere på skolens trælinje og malerlinje har kreeret mandshøje honningkagedamer, marcipansnitter i overstørrelse og boliger til såvel det gode borgerskab som den ydmyge bondefamilie. Også skolens køkkenlinje har været i sving. De har haft ovnene fulde af julesmåkager, som vi serverer til åbningen.