Print

Børn og unge

Skive Museum er kulturoplevelser for børn og voksne.

I kan møde både isbjørn og moselig, sidde på lokum og se på luftfotografi. Museets faste udstillinger og skiftende særudstillinger byder på mange gode fortællinger – også i børnehøjde.

I børnenes eget museum ”Gadespejlet” kan de lege sig ind i kulturhistorien med hele kroppen.

Museet byder også på årlige børnearrangementer og ferieaktiviteter samt en kulturhistorisk julekalender. Se aktuelle tilbud under Det sker.

Tag børnene med på museum og få en god familieoplevelse.

Børn har gratis adgang.

Børnemuseum

I børnemuseet ”Gadespejlet” kan børn lege sig ind i livet i byen omkring år 1900. Alt i udstillingen må prøves og bruges. Jo flere skuffer og æsker børnene åbner, desto flere fortællinger finder de. Jo flere ting de kravler i, flytter på og bruger, desto flere erfaringer om børns dagligliv i gamle dage får de ind under huden. De kan også prøve kopier af datidens børnetøj og forevige sig selv hos den gamle fotograf. Læs mere...

Børne- og familiearrangementer

Fire til seks gange årligt arrangerer museet særlige tilbud til børnefamilier:

  • Familieomvisninger
  • Værkstedsaktiviteter
  • Legearrangementer

Familieomvisninger

Familieomvisninger kan foregå i både museets faste udstillinger og i særudstillinger. Andre gange finder museets inspektør genstande frem fra museets magasiner. Formidlingen er tilrettelagt sådan, at den primært henvender sig til børnene, men så også voksne får noget ud af det.

Værkstedsaktiviteter

Børstenbinderi, ildslagning og fremstilling af jernaldermad over bål. Værkstedsaktiviteterne kan foregå både indenfor og udenfor. De hænger altid sammen med museets udstillinger, og er med til at folde udstillingerne endnu mere ud og nogle gange trække dem helt ud af huset.

Legearrangementer

”Sild i tønde”, ”Dødning – Dødning”, ”Kredstrold”. Med jævne mellemrum sætter Skive Museum fokus på gamle lege.

Megen kultur indlæres og overføres gennem leg. Sådan har det altid været. Derfor kan vi ofte lærer noget om vores fortid ved at lege gamle lege. En sjov måde at blive klogere.


22. december 2010

Kalender