Print

Netværk

Netværk

Arkæologisk netværk Region Midtjylland

Arkæologisk afdeling samarbejder med arkæologer fra hele Region Midt. I første omgang udmøntes samarbejdet i et stort, fælles projekt om ”Voldsteder og herresæder fra Middelalder og Renæssance i Region Midtjylland”. Arbejdet omfatter alle områder indenfor det museale arbejde – indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Lokalt udføres projektet af medarbejdere i Museum Salling. Fra Spøttrup Borg Thomas Høvsgaard og Sam Wullum, Fur Museum John Brinch Bertelsen, Skive Museum, Arkæologisk afdeling Turi Thomsen og Inge Kjær Kristensen. Projektet starter i 2011 og forventes afsluttet i 2014. Der vil løbende blive lagt informationer på projektets hjemmeside.

Nordvestjyske arkæologers netværk

Arkæologerne fra museet for Thy og Vester Hanherred, Morslands historiske Museum, Skive Museum og Viborg Stiftsmuseum har siden 2002 haft et netværk. I dette forum diskuteres mange praktiske forhold omkring museumsloven, sagsbehandling og udførelsen af de arkæologiske udgravninger. I 2008 kom Holstebro Museum med i samarbejdet.

Det neolitiske netværk

Et samarbejde mellem ca. 30 arkæologer fra hele Danmark, der interesserer sig for og forsker i yngre stenalder. I netværket indgår medarbejdere fra både universitetsmiljøer og de arkæologisk ansvarlige museer. Indtil videre er der afholdt seminarer, hvor forskellige projekter/udgravninger har været præsenteret. Det sidste møde blev afholdt den 14. september på Arkæologisk afdeling i Skive. Se også Webloggen: "Restaurering af jyske stendysser og jættestuer"

Middelalderarkæologisk Metodenetværk

Et samarbejde mellem middelalderarkæologer i Danmark, der har eksisteret siden 1998, hvor der på seminarer drøftes metodiske problemer. De forskellige problemstillinger bearbejdes både i form af foredrag, besøg til udvalgte, relevante lokaliteter samt ved workshops.

Der afholdes ca. ét seminar årligt, senest omhandlede seminaret ”Digitale data” og problemstillingerne omkring nogle af de arkæologiske databaser der pt. er i brug i Danmark f.eks. MUD, Stratify og IntraSIS.

Smedens Rum

Et fagligt netværk, der skal udforske og udbrede kendskabet til jernalderens håndværk og håndværker. Arbejdet sker med udgangspunkt i det arkæologiske kildemateriale til smedning og smede med integration af kulturhistoriske, teknologiske, økonomiske, sociale- og håndværksmæssige aspekter. Der afvikles fire seminarer over to år, med titlerne: Værkstedet (14. okt. 2010), Materialet (18. marts 2011), Smeden (13.oktober 2011) og Produktionen (15. marts 2012).

Næstved Havn i Susåen

Sjællands port mod Østersøen

Et nystartet tværfagligt forskningsprojekt for arkæologer, arkivarer og naturvidenskabsfolk med henblik på at få en opsamling på resultaterne fra de senere års store gravninger i kvarteret omkring Næstveds gamle havneområde ved Susåen. Udgangspunktet er en større funktionsanalyse af havnens betydning for Næstved som Sjællands åbning mod Østersøen i tiden fra jernalderen op til nyere tid.

29. november 2010

Middelalder metode netværk

Kalender