Julens sul og søde sager
Søndag d. 27.nov kl. 14.00 åbner Skive Museums juleudstilling

Som navnet antyder, er julemaden i fokus, i dette års juleudstilling. Hvorfor spiser vi det, vi gør i julen, og hvor længe har vi egentlig gjort det?
Jo mere man bevæger sig rundt i udstillingen, jo højere man kravler op og jo mere man snuser omkring, desto mere finder man ud af om julens madtraditioner.
På åbningsdagen vil Annelise Nielsen fra Limfjordsteaterets fortællekreds fortælle en medlevende julehistorie for både børn og voksne.
Udstillingen vises året ud. Den kan også ses mellem jul og nytår, hvor museet holder åbent.
